Find jordbårne sygdomme i jorden – før du sår

Med én jordprøve måler Biomcare ni svampepatogener, der giver jordbårne sygdomme i bl.a. raps, kartofler, ært og hestebønne. Du får at vide, hvad der findes, hvor meget – og om niveauet er lavt, typisk eller højt sammenlignet med andre danske marker.

Dansk analysevirksomhed i Aarhus · DNA-analyser siden 2017 · Personlig gennemgang af resultatet

Dansk landbrugsmark med markvej i solnedgang

En mark er ikke bare en mark

Der kan være biologisk sygdomsrisiko i jorden, som ikke kan ses fra overfladen. Jordbårne patogener kan være til stede over længere tid, og risikoen kan ændre sig med bl.a. afgrøde, sort, sædskifte, dyrkningspraksis, temperatur og fugtighed. Når sygdom først bliver synlig i en etableret afgrøde, er mange beslutninger allerede taget.

Beskyt din investering

Når sygdommen bliver synlig, er pengene allerede brugt: såsæd, etablering, gødning og arbejdstid.

Beskyt afgrødens værdi

Sygdom kan koste på både udbytte, kvalitet og salgbarhed.

Tænk længere end én sæson

Nogle jordbårne problemer kan følge marken i flere år og påvirke afgrødevalg, sort og sædskifte.

Problemet kan ligge i jorden, før du kan se det

Jordbårne patogener kan overleve i jorden og i planterester mellem sæsoner – i nogle tilfælde i flere år – uden at give synlig sygdom. Når sygdommen først ses i en etableret afgrøde, er udsæd, etablering og gødning allerede betalt.

En ny afgrøde eller sort, et ændret sædskifte eller et fugtigt forår kan være nok til, at et patogen udvikler sig til sygdom. Jo tidligere du kender situationen i jorden, jo flere handlemuligheder har du.

Markærteplanter med sunde rødder ved siden af rødder med ærterodråd.

Markært. Til venstre sunde planter, til højre ærterodråd.

Rapsrødder med synlige knuder forårsaget af kålbrok.

Raps. Rødder med kålbrok.

Kartoffelplante med rødder og knolde angrebet af rodfiltsvamp.

Kartoffel.

Gulerødder med synlige skader forårsaget af cavity spot.

Gulerødder. Cavity spot.

Hvad får du at vide?

1. Fortæl os om din mark

Bestil, og fortæl os, hvilken mark og afgrøde du ønsker at undersøge.

2. Vi planlægger prøvetagningen

Sammen afklarer vi prøvebehov og formål. Du får en konkret prøvevejledning.

Er det meget?

Du tager prøven selv eller sammen med din rådgiver og sender den til Biomcare.

Vi analyserer prøven og gennemgår resultatet med dig – gerne sammen med din rådgiver. Svaret kommer ca. 8 uger efter næste prøvemodtagelsesfrist.

Ni patogener i én analyse

Patogen Dansk sygdomsnavn Relevant for
Ascochyta fabae Hestebønnebladplet Hestebønner
Ascochyta / Didymella pisi Ærtesyge Ært
Berkeleyomyces basicola Sort ærterodråd Ært, hestebønner
Botrytis fabae / cinerea* Chokoladeplet / gråskimmel Hestebønner, raps, tomat, agurk m.fl.
Fusarium avenaceum Rod- og fodråd Ært, hestebønner, raps, majs, gulerødder, kartoffel m.fl.
Fusarium oxysporum Visnesyge / rodbrand Ært, hestebønner, løg, spinat, tomat
Rhizoctonia solani Rodbrand m.fl. Ært, raps, majs, kartoffel, soja m.fl.
Sclerotinia sclerotiorum Stængelråd / hvidskimmel Ært, hestebønner, raps, kartoffel, gulerødder, jordbær m.fl.
Verticillium longisporum Visnesyge / kransskimmel Raps, broccoli, blomkål, sennep, kål

* Botrytis fabae og B. cinerea rapporteres samlet i den nuværende analyse. Testen screener for de viste patogener. Andre patogener indgår ikke i det nuværende panel, og et fund er ikke i sig selv ensbetydende med sygdom.

Kålbrok, ærterodråd og flere andre er på vej i panelet.

Rådgiver? Test markerne før markplanen lægges

Bestil prøver til flere marker og bedrifter i én ordre. Vi gennemgår resultatet med dig – og gerne med landmanden – så du kan bruge det i rådgivningen om markvalg, afgrøde og sædskifte.

Sådan foregår det

1. Bestil

Vælg antal prøver i webshoppen. Tommelfingerregel: én prøve pr. ca. 5 ha.

2. Vi kontakter dig

Vi afklarer mark, afgrøde og prøvestrategi og sender prøvevejledningen.

3. Tag og send prøven

Selv eller sammen med din rådgiver.

4. Få resultatet gennemgået

Ca. 8 uger efter næste prøvemodtagelsesfrist.

Som pilot er du med fra starten

Risikotest for jordbårne sygdomme

Pilotpris. Begrænset antal pladser i pilotprogrammet.

750 kr. pr. prøve · ekskl. moms

  • Tidlig adgang til værktøjet, mens det fortsat udvikles
  • Biologiske data om relevante jordbårne sygdomsorganismer
  • Personlig gennemgang af resultatet
  • Din rådgiver kan deltage og sætte resultatet ind i konteksten
  • Dine erfaringer gør værktøjet mere anvendeligt i praksis

750 kr. er en udviklingspris – ikke en kommerciel pris. Biomcare har ingen fortjeneste på pilotprøverne. Betalingen går til analyse, udvikling og validering.

Biomcare står bag

Biomcare er en dansk analysevirksomhed i Aarhus, der siden 2017 har arbejdet med DNA-baserede analyser af jordens mikroorganismer, med særligt fokus på mikrobiomet og plantepatogener. Vores ambition er at gøre komplekse biologiske data anvendelige i praksis.

Vilkårene ændrer sig, og vores værktøjer skal følge med. Jo mere vi ved, jo flere håndtag har vi at dreje på, når vi skal træffe vores valg – ikke bare til næste sæson, men flere år frem. – Planteavler, Østjylland

Læs mere om Biomcare →

Ofte stillede spørgsmål

Hvad koster en jordprøve for jordbårne sygdomme?

Risikotesten koster 750 kr. ekskl. moms pr. jordprøve under pilotprogrammet. Prisen dækker analyse og personlig gennemgang af resultatet.

Hvilke sygdomme tester I for?

Ni svampepatogener, bl.a. Sclerotinia sclerotiorum (stængelråd/hvidskimmel), Verticillium longisporum (visnesyge/kransskimmel), Rhizoctonia solani (rodbrand) og to Fusarium-arter. Kålbrok og ærterodråd er endnu ikke med i panelet.

Betyder et fund, at min afgrøde bliver syg?

Nej. Et fund viser, at patogenet er til stede, og hvor meget der er. Om det udvikler sig til sygdom, afhænger også af afgrøde, sort, sædskifte, jord og vejr.

Hvornår skal jeg tage prøven?

Typisk før du vælger mark og afgrøde, efter en sæson med problemer, eller når du planlægger sædskiftet. Ser du allerede symptomer, så kontakt os først, så prøven kan målrettes.

Kan min rådgiver bestille for mig?

Ja. Rådgivere kan bestille prøver til flere marker og bedrifter og deltage i gennemgangen af resultatet.

Kend din jord, før beslutningen er låst